Teknisk stærk elektriker til afvekslende opgaver for industrien

Her er J-O-B-B-E-T til dig, som enten er uddannet industrielektriker eller har interesse for industri-installationer.

I mødet med mennesker og deres maskiner på små og store virksomheder - primært beliggende i det midt- og vestjyske - kan du se frem til en afvekslende og spændende arbejdsdag.

Opgavernes spændvidde

Du kommer til at løse opgaver for bl.a. den grafiske industri, som vi igennem flere år har specialiseret os i at betjene. Her kommer du primært til at stå for fejlfinding, reparation og løbende vedligehold/serviceeftersyn.
Opgaver for andre typer industrikunder ligner ovenstående og omfatter desuden flytning af komplette produktionslinjer samt opbygning og installering af individuelt tilpassede CTS- og IBI-anlæg inkl. fremstilling af tavler.
Din styrke og interesse for dit fagområde, som vi selvfølgelig understøtter med nødvendige arbejdsredskaber som bil, telefon og professionelt værktøj, er meget vigtig for os. Derudover vil det være en fordel, hvis du forstår og kan bruge engelsk i skrift og tale, da mange af vores industrikunder er internationalt orienteret.

Sådan er du, og derfor er det JOBBET!

Som person er du selvstændig, imødekommende, stabil og fleksibel. Du kender vigtigheden af din indsats, så vores industrikunder i sidste ende kan overholde deres forpligtelser bedst muligt. Til gengæld kan du se frem til løn efter kvalifikationer, bonus, rigtig mange personalegoder og stor medindflydelse på din egen faglige og personlige udvikling. Endelig bliver du en del af stort og dedikeret hold, hvor den enkelte hver eneste dag er med til at understøtte vores uhøjtidelige og gode arbejdsmiljø. - Altid med plads til et godt grin mellem pligterne.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.

Send din ansøgning med CV og relevante bilag til: info@be-installationer.dk

Evt. spørgsmål til stillingen kan rettes til Allan Hermansen på tlf. 40 31 33 39

 

BE Installationer A/S udfører elinstallationer og -reparationer for private, offentlige myndigheder samt for erhvervs- og industrikunder over hele landet. Virksomheden er stiftet i 1980 og beskæftiger i dag 85 engagerede medarbejdere. Vil du med på holdet?