Faglighed, kvalitet og service – uanset opgaven

Vi udfører el-teknisk arbejde for private, offentlige institutioner samt for erhvervs- og industrikunder.

Brug os når det gælder: 


 

Ambassadør for den grønne omstilling

Vi forsøger hver dag at tage størst muligt hensyn til miljøet. Dels under arbejdet, hvor vi fx har fokus på materialevalg, spild og affaldssortering. Dels i forhold til at anbefale vores kunder at gå med energirigtige løsninger.

Det er naturligt for de fleste aktører i byggebranchen at have fokus på bæredygtighed og energioptimering ved nybyggeri. Fx hvor opvarmningskilden er miljørigtig, og de elektriske indretninger er energibesparende. Er din bolig derimod af ældre dato, er der helt sikkert grundlag for forbedringer. Både til gavn for miljøet og for din økonomi. Herunder er der ofte statslige tilskudsordninger, hvilket vi selvfølgelig altid har overblikket over og kan hjælpe dig med at søge.


Oplagte muligheder for miljøoptimering:

Udskift det gamle fyr med et jordvarmeanlæg

Fossile brændstoffer er miljøbelastende. Så hvis det gamle olie- eller gasfyr er udtjent, og du har et velegnet have-areal til formålet, bør du overveje et jordvarmeanlæg, der også kaldes en væske-til-vand varmepumpe. Et jordvarmeanlæg omdanner jordens varme til opvarmning af boligen og boligens brugsvand og vil kunne begrænse din boligs CO²-udslip betydeligt. Hertil er investeringen hurtigt tjent hjem, da du på årsbasis kan spare op til 60% i forhold til tidligere.

Udskift det gamle fyr med en varmepumpe

Skal det gamle olie- eller gasfyr skiftes, og har du fx ikke areal nok til at anlægge jordvarme, er en luft-til-vand varmepumpe et godt alternativ. Denne pumpetype er billigere end et jordvarmeanlæg og har næsten de samme miljømæssige og økonomiske fordele. En luft-til-vand varmepumpe udnytter luftens varme til opvarmning af både bolig og brugsvand og er især effektiv i boliger med vand-ført gulvvarme.

Spar på strømmen og styr stuetemperaturen med en varmepumpe

Har du en bolig, der er opvarmet med ren elvarme og/eller brændeovn – fx et sommerhus – er en luft-til-luft varmepumpe en lille og meget fornuftig investering. Faktisk kan du som minimum halvere udgiften til el, ligesom du har den store fordel, at du vil kunne regulere stuetemperaturen efter behov. På varme sommerdage kan du nedkøle, og på kølige vinterdage kan du opvarme. Typen fungerer ved at den trækker varmen ud af luften udefra og blæser den indenfor.

Hvordan ovenstående varmepumper adskiller sig fra hinanden og fungerer i praksis, kan du læse mere om her.

Lav grøn energi til eget forbrug med et solcelleanlæg

Solen er en vedvarende energikilde og udnyttes i stor stil til fremstilling af grøn energi. Det gøres med solceller, der kort fortalt fungerer på den måde, at de omdanner op til 20% af sollyset til elektricitet. Et solcelleanlæg består af solcellepaneler, der er forholdsvis pladskrævende og afhængig af placering for maksimal ydelse. Panelerne opsættes oftest på taget, men kan også placeres direkte på jorden, hvis arealet er stort nok, og lokalplanen tillader det. Investeringen er typisk tjent hjem efter ti år.

Andre steder at spare på strømmen

Tilsammen tæller alle tiltag i det samlede regnskab. Tjek energimærkningen, når du køber nye hårde hvidevarer og vælg de energioptimerede modeller. Derudover kan du med fordel skifte konventionelle pærer til LED-pærer og måske endda overveje tidsindstillet eller sensorstyret belysning.