sikring slider brand tyveri2

Industrien kan regne med os!

Det er faktum, at der skal elektricitet til for at drive et velfungerende samfund. Læg hertil, at pumperne skal køre problemfrit, at apparaterne skal virke hver gang og at produktionslinjerne skal holdes højeffektive.

Vi har mange års erfaring som udbyder af elektrikerservice for industrivirksomheder. Opgaverne er typisk opbygning af maskintavler til styring og regulering af procesindustri samt optimering, service og reparation. Herunder er vores kunder meget forskellige. De beskæftiger sig hhv. indenfor den grafiske industri, indenfor fødevarer, beton, træ og plast.

I flere tilfælde er vores industrikunder tilknyttet bestemte industrielektrikere fra vores store hold. Herved opnår vi branchespecifik indsigt, hvilket dels giver tryghed i relationen, dels kan være tidsbesparende og afgørende for effektiv sparring. Fx ifm. drifts- og miljømæssig optimering af produktionslinjer.

Med det sagt kan den enkelte industrielektriker altid hente forstærkning eller involvere kollegaer med andre el-tekniske kompetencer, hvis det måtte blive nødvendigt.

For bl.a. disse virksomheder er vores industrielektrikere dybt involveret:

Danrec A/S

En højteknologisk virksomhed, der er pioner indenfor behandling og forarbejdning af genbrugsmaterialer. Specialet er skridsikre køreplader af genanvendt plast. Til formålet anvendes plastgranulat, der smeltes og formstøbes. Til eksempel anvender virksomheden ca. 24 ton plastgranulat i døgnet, og på årsbasis lyder strømforbruget i produktionen på hele 3 mio. kWh.

Vi servicerer alt i produktionen. Bl.a. siloanlæg, ekstruder, bånd, afstabler samt køle- og ventilationsanlæg.

wallbox logo

Thorsens Chipskartofler A/S

Nordens største virksomhed indenfor indlagring, håndtering og lagring af den type kartofler, der anvendes til chipsproduktion. Som en ekstra bonusinfo er det kartofler med et lavt sukkerindhold og et højt tørstofniveau. Virksomheden er gearet til at vaske og sortere op til 60 ton kartofler i timen.

Vi servicerer alt i produktionen, der er højteknologisk udstyret. Bl.a. er indlagringen fuldt automatiseret ved hjælp af et transportbånd med PLC-styring.

citat

Vi har samarbejdet, så længe jeg kan huske.
Vi har en fast elektriker fra Sunds-afdelingen tilknyttet. Han kender os
og vores systemer og står nærmest altid standby for vores skyld.
Det er en professionalisme, jeg sætter pris på.

Erik Thorsen
Direktør

wallbox logo

SundsAlfa en del af IBF A/S

Virksomheden med udspring fra Ikast har på fabrikken i Sunds specialiseret sig i betonelementer til byggeprojekter i landbruget. Her produceres bl.a. spaltegulve til stalde.

Vi servicerer to produktionslinjer, hvilket bl.a. omfatter konverbaner, transportbånd, sliber for og lagring af spalterne.

wallbox logo

Fleksi A/S

En træbearbejdningsvirksomhed, der startede som underleverandør for den danske køkken- og møbelindustri. I dag også kendt i vindmølleindustrien og i udstillingsbranchen for bl.a. det gode håndværk og virksomhedens evne til at sparre om de bedst mulige resultater.

Vi servicerer alt i produktionen, der omfatter CNC-fræser, pudser og mange flere.

wallbox logo

Industrielektrikeren forklarer:

Hvad er et SRO-Anlæg?

SRO er forkortelsen for ’Styring Regulering og Overvågning’. Det er et anlæg til styring og overvågning af et automatiseret driftsanlæg på fx en fabrik, et kraftværk eller lign.

Hvad er PLC-styring?

PLC er den engelske forkortelse af ’Programmable Logic Controller’. Det er en programmeret computer til styring af automationen i produktionsmaskiner.