be nyheder

Vores stærke alarmberedskab!

De her tre arbejder til dagligt med alarmanlæg (AIA), men når alarmen lyder i andre sammenhænge, er de også klar!

Fredag i ugen op til påske ringede investeringsselskabet BioCirc, som vi indirekte løser opgaver for på udvalgte biogasanlæg.

Henover weekenden manglede de akut elektrikerassistance ifm. deres flytning fra Fredericia til Middelfart. Helt konkret skulle 29 arbejdsstationer kunne tages i brug allerede fra mandag morgen, kl. 08.00

Mads Dam, Jacob Dahl Johansen og Daniel Lunddorph (billedet), der ligesom de fleste andre hos os ellers har tidligt fri om fredagen, kiggede på hinanden ligesom i en go’ westernfilm…

”Jamen – den klarer vi da”.

Kl. 19.30 stod holdet klar til at tage fat på BioCircs adresse i Middelfart med medbragt ’fredagsslik’ og god musik på anlægget. Ved 03-tiden kørte de hjemad til deres velfortjente nattesøvn.

Og vi andre?

Ja, vi er bare så megastolte over dem.