Elektriker Joan Fallesen har udfordret normerne
Summen af den selvindsigt og det livssyn, vi mennesker naturligt får med alderen, kan for nogle føles som en stopklods. For andre kan det vække et mod som i tilfældet med vores 46-årige kollega, Joan Fallesen. I et opgør med gamle fordomme om een uddannelse tidligt i livet - og helst kønsbestemt - har hun netop uddannet sig til elektriker.
Joan Fallesen, der er ægte viborgenser og bor alene med sine tre teenagere, er handelsuddannet med årelang erfaring som bl.a. butikschef, restaurantchef og receptionist. Med hendes egne ord et givende arbejdsliv for en person som hende, der holder af at være udadvendt og serviceorienteret. Men da hun uventet stod uden job og havde rundet de fyrre, lod hun sig på Jobcentret friste af muligheden for at prøve noget nyt og komme i voksenlære på fornuftige lønvilkår.
På Mercantec og i et kort praktikforløb få dage før jul under Corona-pandemien blev Joan uddannelsesafklaret. Hun ville være elektriker! Udefra set ikke så tilfældigt, da hendes far, farbror, bror, nevø og svoger har uddannelsen, og lærepladsaftalen fik hun hos os.
Vores direktør, Brian Bryrup, udtaler:
”Vores erfaringer med lærlinge på voksenlærekontrakt er generelt gode; bl.a. fordi de modent har overvejet deres valg. Vi vil derudover gerne medvirke konkret til at inspirere flere kvinder til at vælge elektrikeruddannelsen. Den er velegnet for begge køn, og samfundet har hårdt brug for elektrikere.”
Tiden er fløjet, og efter fire års læretid stod Joan i januar i år færdig som elektriker. Sammen med en anden af vores elektrikerlærlinge, Taus Larsen, der blev udlært samtidig, blev hun traditionen tro hos os fejret med smørrebrød, skåltaler og bevisoverrækkelse.
Begge elektrikere har takket ja til at blive, og Joan indgår nu primært på vores hold med speciale i automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA). Dette har afkrævet hende et par obligatoriske kurser, men skolebænken var stadig varm og Joan stærkt motiveret.
Hun trives i jobbet og fremhæver sine afvekslende opgaver, sine kollegaers hjælpsomhed og gode humør samt vores positive kultur med fokus på social trivsel. Til vores glæde kan hun af den grund sagtens se sig i et 10-års jubilæum hos os.
Selvom Joan forstår de bekymringer, man kan have vedr. evner, alder og evt. køn, kan hun varmt anbefale enhver at stole på egen livserfaring og springe ud i en voksenuddannelse. Altså hvis det er et varmt ønske, for selvfølgelig kommer man hverken sovende eller økonomisk velslået i mål.
Idet hun henviser til vores størrelse som positiv faktor for sin egen læretid, fremhæver hun opgavernes forskellighed og trygheden i ubegrænset støtte.
Joan fortæller desuden, at hun ikke på noget tidspunkt har følt sig diskrimineret, fordi vi hos os og i håndværksbranchen generelt er langt flere mænd end kvinder. Kun på en fordelagtig måde, griner hun og forklarer:
”Jeg har lagt mærke til, at mine mandlige kollegaer er bedre til at holde døren for mig end for hinanden.”
Det er derimod i samfundet, hvor der er plads til forbedringer, mener hun. Joan oplever ofte, at nogle kunder hellere stiller spørgsmål til hendes mandlige kollegaer, frem for til hende.
Der vil helt sikkert gå mange år endnu, før en historie som Joans ikke er noget særligt. Det er derfor, den er vigtig at få udbredt, synes vi.
